Vinanmeldelser
Her har vi samlet de seneste anmeldelser på nogle af de vine, som vi har hjulpet vores kunder med.

Leder du efter nye gode vine til både hverdag, weekend og fest?

Søg i blandt de seneste vinanmeldelser og se om der er noget for dig. Vi har både gode vine til prisen, og gode vine til de særlige begivenheder.

FILTER BY COLOR:

FILTER BY COLOR:
  • Red
  • Rosé
  • White

FILTER BY ORIGIN:

FILTER BY ORIGIN:
  • USA
  • Italy
  • Other

Vinavisen.dk, uge 32, 2022

Veronia Appassimento

Terra Siciliane IGT, Italien, 2020
★★★★★

Vi har også smagt denne vin i årgang 2019 – og gav den 5 stjerner. Og denne årgang lever helt op til den forrige med sin fyldige smag af modne brombær og solbær og sit lille tørre bid til slut i den lange eftersmag.

Spritnyt.com, week 20, 2022

WNTL Syrah

Washington, USA, 2018
★★★★★☆

UGENS BEDSTE KØB. Flot duft af sorte bær. Ung og frugtig vin fra Washington State i det nordvestlige USA. Masser af brombær, peber og mørke krydderier. Fin balance og en fin saftig afslutning.

Vinavisen.dk, week 17, 2022

Impossible Pinot Noir

California, USA
★★★★★

En helt speciel og meget delikat rødvin på Pinot Noir. Den har druens lethed og saftighed men også en lidt atypisk duft og smag med noter af aromatiske æbler, mild solbærsaft, blå blommer og lyse rosiner. Vinen er bestemt sin normalpris værd – og derfor et røverkøb til de 50 kr.

Vinavisen.dk, week 15, 2022

Celene Rosé

Califonien, 2021
★★★★★

En lige-ud-ad landevejen rosé med en dejlig frisk og fyldig smag af røde sommerbær og en rund og blød afslutning med en lille frugtsødme. Det er vinen til den store fest – og til en yderst attraktiv pris, der indkasserer den femte stjerne. Drik den godt afkølet, som den er – eller til kylling eller en salat med indslag af friske frugter.

Vinavisen.dk, week 15, 2022

Dream Riesling

Moldova, 2021
★★★★★

En vin fra Moldova har vi vist aldrig før haft til smagning. Men det er en mild og dejlig hvidvin med modne mirabeller som den dominerende note i duft og smag. Vinen har en delikat sødme, som gør den velegnet til asiatiske retter med et sødmefuldt indslag. Den femte stjerne skyldes den ualmindeligt fordelagtige tilbudspris ved 6 flasker.

B.T. Youtube - Det Bedste Af Det Billigste, 5. marts, 2022

The Flag, Red Blend

California, USA
★★★★☆☆

En rigtig fin bouquet. Både frugt og så nogle florale noter. Der er lidt violer og lidt roser. Ikke sådan noget fake eller unaturligt, det er meget behageligt. Mange af de nuancer, den havde i duften, er lidt forsimplede. Men jeg synes faktisk, det er ret hæderligt lavet. Man kan sagtens drikke det her. Også gerne lidt nedkølet, som vi får den her. Den vil noget, den dufter af noget, den smager af noget. Det er nogle store noter, der er i. Det banker op af glasset. Det er en oplevelse… …i modsætning til mange af de andre. Så lad os give den fire point – ‘The Flag’, den gør det rigtig godt.

Kvindevin.dk, 21. marts 2021

The Golden Zin, Zinfandel

Lodi Californien, USA, 2020
★★★★☆☆

Zinfandel kan være både tung og vammel, men det kan man ikke sige om det her eksemplar. Den er frugtig og bestemt i den sødmefulde ende af spektret, men du skal ikke kimse ad den, og du skal især skrive dig den bag øret og hive vinen her frem, når grilltiden starter.

Vinavisen.dk, uge 34, 2021

Upper Case “R”, Riesling

Washington, USA, 2019
★★★★★

En ualmindelig dejlig hvidvin, der dufter af honning og sommerblomster og har en forførende smag igen med honning-noter men også med modne grønne druer. En tør vin med en tilpas frugtsødme. Den vil være en nydelse både, som den er, og til lette asiatiske retter med en anelse sødme. Tilbudsprisen ved 6 flasker er yderst attraktiv – de flasker vil hurtigt få ben at gå på.

Vinavisen.dk, uge 22, 2021

Notte Nera Leone, Zinfandel

Puglia IGT, Italien, 2019
★★★★★

En rigtig god rødvin med en mild duft af modne frugter. Smagen er også rig på frugt og frisk bær, blød og rund og med et tilpas tanninbid til slut. Den femte stjerne gives for den lave pris i forhold til kvalitet.

Vinavisen.dk, uge 29, 2021

Clarkson Blush Rosé

Californien, USA, 2019
★★★★★

En rigtig dejlig og velafbalanceret rosévin. Her er en tilpas tørhed, god fylde, modne jordbær i duft og smag, noter af hindbær og en lang og frugtrig eftersmag.

Vinavisen.dk, uge 17, 2021

Veronia Appassimento

Terra Siciliane IGT, Italien, 2019
★★★★★

En rigtig dejlig og aromatisk rødvin. Den dufter af modne brombær og har en indtagende bærsmag med sødme og syre i de helt rette mængder. En vin, som mange vil kunne lide, og de 48 kr. ved 6 flasker er rigtig godt givet ud.

Kvindevin.dk, 9. marts 2021

WOW Syrah

Columbia Valley, USA, 2018
★★★★★☆

Chokerende god vin til prisen. En virkelig likeable, sødmefuld, rund og behagelig. Smuk farve og nærmest som at drikke et mørkerødt velourgardin. Et rigtig godt bud på en grillvin – eller vinen til julemaden, hvis det er den sæson. Modne brombær og vanilje af det bedste rødvinskram i lang tid.

Politiken, 14. december 2019

Ragnatela Primitivo di Manduria

Italien, 2020
★★★★★

Fyldig og sødmeful vin med saft og kraft og lille krydret tone. Klarer hele molevitten med bravur og taber aldrig pusten. Ret enkel vin, men lige i øjet til julemiddagen

Vinavisen.dk, uge 16, 2021

Crystal Blush

Californien, USA, 2020
★★★★★

Modne ribs og kirsebær sætter sit præg på duften af denne dejlige rosevin. Den har en mild, tør, fyldig og blød bærsmag og en lang eftersmag med en indtagende frugtsødme til slut. En vin mange vil kunne lide og derfor en vin til den store sommerfest, når den tid kommer. Den er velegnet både som aperitif og som en all round vin til let sommermad. Flasken er i øvrigt elegant facetteret og lige til at bruge som vandkaraffel.